ipadbrug

Tablets i hvert andet hjem

Antallet af tablets i danske hjem er fordoblet på bare et år, så næsten halvdelen af alle husstande nu har en tablet.

Der er fuld knald på salget af smartphones og tablets i danske butikker. Danskerne har taget de bærbare enheder til sig, som de køber og bruger i stor stil. To ud af tre voksne danskere har nu en smartphone, mens 44 procent af alle husstande råder over en tablet.

Tallene kommer fra en ny undersøgelse, som Gallup har lavet for Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation, og de viser, at der i dag er hele 1,1 millioner tablets at finde i Danmark, hvilket er en fordobling i forhold til 2012.

Telefonerne og tablets kommer i stor stil i brug, når de er blevet pakket ud, men danskerne er dog mere tilbageholdende med at bruge penge på programmer til deres enheder. I 2011 brugte en bruger i gennemsnit 23,50 kroner om måneden, mens de i dag bruger 8,60 kroner om måneden. Tendensen gør sig også gældende for forbruget på smartphones, der er faldet fra 13,80 kroner til 6,51 kroner om måneden.

Måske er du interesseret i ...