nyheder/sony-ericsson_183.jpg

Sony Ericsson dropper tvungen markedsføring

Sony Ericsson tvang kunderne til at modtage spam. Nu har Sony Ericssons rettet sig efter Forbrugerombudsmanden og ændret deres registreringsprocedure.

Sony Ericsson har meddelt Forbrugerombudsmanden, at der fremover ikke vil blive stillet krav om, at brugere af selskabets softwareprodukter afgiver samtykke til at modtage nyhedsbreve.

Sagen startede med en henvendelse fra en forbruger, der klagede over, at han for at kunne registrere og dermed bruge sit nyindkøbte softwareprodukt fra Sony Ericsson, først give samtykke til bl.a. at modtage nyheder og oplysninger fra Sony og Sonys samarbejdspartnere om nye produkter mv.

"Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at indgåelse af en aftale ikke må betinges af, at forbrugeren giver samtykke til, at den erhvervsdrivende efterfølgende kan rette henvendelse til ham i markedsføringsøjemed. Forbrugerombudsmandens anførte, at en sådan fremgangsmåde ville være i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik."

Efter henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden meddelte Sony Ericsson, at deres fremtidige produkter ikke ville indeholde registrerings- og samtykkekrav.

Måske er du interesseret i ...