nyheder/rose_145.jpg

Socialdemokratisk tv på nettet

Når danskerne vågner op i det nye år, vågner de samtidig op til en ny tv-kanal på nettet. Socialdemokraterne åbner nemlig en helt ny webTV-kanal den 1. januar 2009. Ideen kommer blandt andet fra den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor webTV-mediet spillede en afgørende rolle. På den tekniske front har Socialdemokraterne allieret sig med folkene bag jyskebank.tv.

Man skal ikke mange år tilbage, før det var nytænkning, at partierne havde deres egen kampagnevideo eller andre færdig producerede indslag tilgængelig på partiets hjemmeside. Nu tager Socialdemokraterne næste skridt og opretter sin helt egen webTV-kanal. De vil væk fra den "traditionelle" politiske kampagnefilm, og i stedet formidle kontakt til vælgerne med online pressemøder og nyheder formidlet fra en selvstændig webTV redaktion.

"Vi lægger op til en mere ambitiøs anvendelse af vores net i første omgang med en professionel webTV-redaktion og med langt bredere fokus. Man kunne for eksempel sagtens forestille sig, at fremtidens pressemøder fra Socialdemokraterne bliver live-streamet med mulighed for, at interesserede kan sende deres spørgsmål på lige fod med de deltagende journalister. Vi er altså gået efter en teknik og et setup omkring webTV-kanalen, der gerne må sprænge rammerne for, hvad man har set herhjemme blandt de politiske partier," forklarer partisekretær Lars Midtiby.

Socialdemokraternes webTV-kanal går i luften den 1. januar. Du kan se kanalen på s-tv.dk og helle-tv.dk

Måske er du interesseret i ...