Geberit AquaClean smart toilet

Geberit AquaClean Mera kan styres med den medfølgende fjernbetjening, men du kan også installere en app til din smartphone. 

Smart toilet med indbygget bidet - styr det med mobilen

De smarte japanske toiletter med bidetfunktion er på vej ind på det skandinaviske marked, og nu er schweiziske Geberit klar med modellerne AquaClean Mera og Tuma, som kan styres med en app på din smartphone.

15. marts 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

Ved første tanke lyder det måske som en overflødig funktion at koble sit toilet til en app på telefonen, men de muligheder det giver adgang til er nu alligevel rare at have. 

Toilet med indbygget bidet har smarte funktioner

Schweiziske Geberit, der producerer bidet-toiletterne AquaClean, er nu klar med to nye modeller i serien, Tuma og Mera, der begge kan styres af firmaets app. 

I daglig brug er det naturligvis nemmest blot at skylle, rengøre og tørre med den medfølgende fjernbetjening eller det væghængte kontrolpanel, men med appen får du adgang til nogle ekstra bekvemmelighedsfunktioner.

Geberit AquaClean styr toilettet med mobiltelefonen

Hvis du ikke har din smartphone med på toilettet, kan du stadig anvende toilettets smarte funktioner via en fjernbetjening.

Fra appen kan du nemlig indstille vandmængde, tryk, temperatur og en række andre parametre - og gøre indstillingerne personlige for hver person, der bruger toilettet. 

Så er hele familien sikre på altid at få den betjening, som I foretrækker. 

Tag det intelligente toilet med på ferie

En anden smart funktion er, at du kan overføre dine personlige indstillinger til et andet toilet af samme model. Det betyder, at du kan bruge et Geberit-toilet på din ferie på samme måde, som du er vant til hjemmefra. 

Men det kræver naturligvis, at din feriebopæl har samme toilet. 

> Lige nu får du en lækker bluetooth-højtaler og to numre af magasinet for kun 59,50 kroner. Du sparer 407 kroner. Se tilbuddet her.

Geberit AquaClean intelligent toilet app

Fra Geberits app kan du styre dyserne med vand og justere trykket, vandmængden og temperaturen. Du kan også justere den efterfølgende tørring.

Du finder appen i Google Play her.

Desværre er prisen ikke som et almindeligt toilet fra Jem og Fix. Priserne for Geberit Mera og Tuma begynder ved omkring 15.000 kroner - og vil du have det væghængte kontrolpanel, koster det knap 2.500 kroner oven i. 

Du kan læse meget mere om mulighederne her.

Læs mere om smart home og intelligente løsninger til dit hjem her

Måske er du interesseret i ...