Smartphone hånd

Slut med overvågning af danskerne

Nu bliver dine internetvaner på smartphonen og computeren ikke overvåget længere. Det har Justitsminister Karen Hækkerup netop meldt ud.

Siden 2007 har teleselskaberne skulle gemme de hjemmesider, IP-adresser og mailoplysninger, som du besøgte med din smartphone eller pc. Det gjorde de for at hjælpe politiet og efterretningstjenesten med at fange kriminelle. Men nu bliver reglerne ophævet efter pres fra et flertal i folketinget. De mange oplysninger, blev nemlig sjældent brugt til noget, så nu kan du surfe frit igen. Din sessionslogning for teletrafik, det vil sige tidpunkter for SMS’er og opkald bliver dog stadig gemt af teleselskaberne.

Alene i 2013 var antallet af gemte logninger fra danskernes telefoner og computere 3.500 milliarder. Det er mere end en logning af hver eneste dansker hvert minut, året rundt. Og 90 procent af disse logninger var besøg på hjemmesider.

Ifølge teleindustrien har det kostet omkring 500 millioner kroner at oprette og drive logningen siden 2007.

Måske er du interesseret i ...