nyheder/skypelogo140.jpg

Skype-stiftere årets erhvervsledere

Hæder og anerkendelse til Janus Friis og Niklas Zennström - opfinderne af Skype.

Janus Friis og Niklas Zennström blev i denne uge tildelt prisen som årets europæiske erhvervsledere. Prisen blev uddelt ved et gallaarrangement i Bruxelles af magasinet European Voice. Det udgives af folkene bag det internationalt kendte The Economist.

De to Skype-stiftere har ifølge priskomiteen "ændret telefoniens ansigt" og gjort det muligt for almindelige mennesker, at tale i telefon med hinanden på tværs af landegrænser, uden at det koster en formue. En fordel, der især er til at få øje på, hvis man har familie eller venner i udlandet. Janus Friis og Niklas Zennström vandt i kategorien Business leader of the Year foran andre prominente nominerede bl.a. topchefen for Deutsche Bank, Josef Ackermann.

Måske er du interesseret i ...