Tid til te med honning? Dit smartwatch ved, hvornår sygdommen er på vej. 

© Shutterstock

Wearables kan forudsige sygdom

Smartwatches og fitnessarmbånd kan opdage de første tegn på, at du er på vej til at blive syg, viser en ny undersøgelse.

19. januar 2017 af Mathias Alsted Lund Flinck

Dit ur vibrerer hurtigt. Det er ikke en sms, men i stedet en kort besked, der fortæller, at du er godt på vej til at blive sengeliggende.

Det lyder som utopi, at dit ur kan varsle om forestående sygdom, men det er ikke helt så urealistisk, som det muligvis lyder. 

Det viser undersøgelser fra Stanford University, hvor 43 forsøgsdeltagere over et år fik registreret puls, hudtemperatur og søvnmønstre ved hjælp af urene Basis B1 og Basis Peak.

Unormal puls er tegn på sygdom

Under forsøgene var det tydeligt, at hudtemperaturen og pulsen var unormalt høj i en periode, inden forsøgspersonerne blev syge, fx med influenza eller forkølelse.

Alt dette kunne de intelligente ure registrere, og ved hjælp af et specieldesignet stykke software var urene også i stand til at forudsige sygdom på baggrund af målingerne.

Forskerne advarer imod, at urenes målinger er ganske upræcise sammenlignet med professionelle måleinstrumenter, så der kan er en vis risiko for falske alarme, og så fortæller urene intet om, hvordan du bekæmper sygdommen. 



Måske er du interesseret i ...