nyheder/videobrille.jpg

Videobrille til mobilen

Fra franske Orange kan du nu få en videobrille, som blæser dine smser og mobiltelefonspil op i stort format.

Det franske mobiltelefonselskab har stor tiltro til videooplevelser via mobiltelefonen. Senest har de lanceret en videobrille under navnet Lunette Video, som indtil videre kun fungerer sammen med en Samsung D600 mobiltelefon.

Videobrillen giver dig en oplevelse af at sidde to meter fra en 23 skærm, så du kan se dine smser, spil og film i stort format. Oplevelsen svarer til en skærmopløsning på 240x230 pixel. Brillen har indbygget høretelefoner og vejer 70 gram. Den kræver tre AAA-batterier.

Indtil videre kan den kun købes i Frankrig til en pris på 229 euro cirka 2230 kroner. Indenfor de næste 12 måneder kan videobrillen købes i resten af Europa.


Måske er du interesseret i ...