Lenovotavlepc

Tavle-pc eller bærbar - du bestemmer selv

CES, Las Vegas: Lenovo præsenterer smart bud på en kombination af Ultrabook og tavlepc.

10. januar 2013

Er det en pc eller en tavle-pc? Hvad med begge dele. Lenovo er ikke de eneste, der laver de såkaldte Ultrabooks på en måde, så de også kan bruges som tave-pc'er, men deres helt nye ThinkPad Helix er en af de smarteste, vi har set.

Thinkpad Helix er en fuld Windows 8 pc i den kompakte Ultrabook-størrelse med en 11,6" tommer touch-skærm i Fuld HD beskyttet af Gorilla Glass. Alle maskinens muskler gemmer sig i skærmen, der kan klikkes helt af. Gør du det, så har du en ganske tynd Windows 8 tavle-pc, der stadig kører med en Intel processor (helt op til en quadcore i7 alt efter hvilken model, man køber), men for at sikre, at maskinen ikke overopheder eller sluger alt batteriet, så drosler den automatisk ned, mens den er uden sit tastatur, men ikke mere, end at den med omkring 80 procent af ydelsen stadig er pænt hurtig. Uden tastatur får du omkring 5 timers batteritid.

Kobler du de to dele sammen, så får du yderligere fem timers batteri samt den fulde ydelse. Når du samler din Helix kan du selv vælge skærmens retning, så den både kan fungere som traditionel bærbar, stående i en v-form fx til filmvisning og så som en lidt tykkere tavle-pc med skæren opad, hvor tastaturet så bare bruges til køling og som ekstra batteri.

Helix har 8 GB ram,op til 256 GB SSD-lager, 4G netværk og NFC. Den har to kameraer og en samlet vægt på omkring 1,6 kilo, der reduceres til 0,8 kilo, når den bare fungerer som tavle pc. I USA vil Helix afhængig af konfiguration kunne fås til lige under 5.000 kroner.

Måske er du interesseret i ...