Google Glass hjerne

Tag billeder med tankerne

Et hold forskere har lavet en app til Google Glass, der gør det muligt at betjene de smarte briller med tankens kraft.

10. juli 2014

Normalt styres de smarte briller, Google Glass, med stemmen og en berøringsfølsom plade på siden af brillen, men nu behøves du hverken arme eller stemme for at bruge brillerne.

Det er firmaet This Place, der har udviklet appen kaldet ”MindRDR,” der lader dine hjernebølger tage styringen. Programmet bruger et såkaldt EEG-bånd, som ellers bruges til at måle hjernebølger på hospitaler og sygehuse. Båndet sluttes til brillerne, og så kan du styre brillerne med tankerne. Foreløbig kan du dog kun aktivere et ”ja”-signal, ved et opsving i hjerneaktiviteten og en ”nej”-signal, ved et dyk i hjerneaktiviteten.

Google har ikke været ude og støtte appen officielt, men udtaler, at de er åbne overfor ideer, der kan hjælpe folk med fx lammelse og Parkinson.

Idemændene bag MindRDR har udgivet den, så alle frit kan redigere og udvikle på den, og de håber at appen på den måde kan gøres mere brugbar.

Måske er du interesseret i ...