nyheder/siemenshub.jpg

Styr hjemmet med stemmen

En lille dims optager dine kommandoer og sender dem videre til kaffemaskinen, køleskabet eller tv'et - engang i fremtiden.

Siemens Wearable Hub kan ikke tage opvasken eller gå ned med skraldet. Til gengæld behøver man ikke række ud efter fjernbetjeningen for at tænde fjernsynet, skrue ned for radioen eller tænde lyset. Alt det evner den badge-lignende enhed, som man kan have siddende i skjortelommen. Hvis man fx vil have tændt for kaffemaskinen, men ikke vil forlade sengens søde morgensøvn, så er det bare at mumle "tænd kaffe", og vupti, går kaffemaskinen i gang.

Badgen reagerer på stemmekommandoer, som den via Bluetooth sender videre til fremtidshjemmets uundværlige centrale server, som al elektronik er forbundet til. Siemens er i gang med at teste badgen og venter sikkert også på, at almindelige hjem har al teknik forbundet til en server. Hvornår det sker, er ikke til at vide, så indtil videre bliver vi nødt til at sætte vækkeuret fem minutter tidligere og lave morgenkaffen selv eller finde en sød samlever.

Måske er du interesseret i ...