Sony trådløs strøm

Sony demonstrerer trådløs strøm

Nu kan du snart hænge din nye fladskærm op på væggen og helt slippe for skæmmende ledninger ned til stikkontakten. Sony viser den nye teknologi.

5. oktober 2009

Allerede idag kan du købe ultratynde LED-skærme, som i stedet for indbygget elektronik som tunere og indgange, sender og modtager til en boks et andet sted i rummet. Men du slipper ikke for kabelføring til stikkontakten. Det kan dog snart blive muligt, hvis det står til Sony. De har netop demonstreret en ny teknologi, som kan sende 60 Watts effekt over en afstand på en halv meter. Teknologien er endnu kun en prototype, og den beskedne afstand bliver formentlig forbedret, inden konkrete produkter er at finde på butikkernes hylder.

Energitabet er dog stadig på 20-40 procent, når strømmen skal transporteres ved hjælp af magnetisk resonans. Spørgsmålet er så, hvad der er vigtigst: Miljøhensyn eller æstetik i stuen.

Måske er du interesseret i ...