Læsebriller

Slip for brillerne foran skærmen

Sidder du og har svært ved at læse dette uden dine briller? I fremtiden behøves du slet ingen briller, ny teknologi kan nemlig tilpasse skærmen til dit syn.

14. august 2014

Snart behøver du ikke længere lede efter læsebrillerne, når du skal bruge din computer eller din smartphone. Amerikanske forskere fra Massachusetts Institute of Technology, Berkeley-universitetet og Microsoft er nemlig i gang med at udvikle skærme, der selv tilpasser sig dit syn, når du ser på dem.

Den nye teknologi bruger en speciel algoritme, der tilpasser skærmen til din brillestyrke. Efter tilpasning sættes et lysfilter foran skærmen. Filteret slipper så lyset fra skærmen igennem små huller, så det passer til dit syn.

Endnu kan teknologien kun bruges af en person ad gangen, og du skal sidde helt stille, for at det virker. Forskerne regner dog med at løse dette problem ved at bruge teknologi, der kan spore dine øjne, så du kan bevæge dit hoved, mens du ser på skærmen.

Teknologien er stadig i en meget tidlig udviklingsfase og blev præsenteret på en teknologimesse i Canada. Her havde forskerne en iPod Touch, der fungerede som en prototype. Forskerne bag projektet regner dog med, at der kan gå mange år, før vi kan købe en smartphone eller computer med teknologien indbygget.

Måske er du interesseret i ...