CESFloor

Sidste nyt fra CES

CES 2015: Læs nyt fra verdens største elektronikmesse og se, hvad fremtiden har at byde på.

25. december 2014

Begynd året med at tage med Komputer for alle til CES i Las Vegas og se, hvad fremtiden har at byde på.

> Læs alle nyheder fra CES 2015 her

CES i Las Vegas er verdens største elektronikmesse, hvor små og store virksomheder viser deres nyeste opfindelser og produkter frem, før vi finder dem ude i butikkerne. Her er alt fra nystartede firmaer med overraskende nye teknologier og til elektronikgiganternes massive stande med væg til væg-fladskærme.

CES foregår i Las Vegas og er ikke åben for offentligheden. Alligevel lykkedes det at tiltrække omkring 140.000 besøgende og udstillere. Producenter med bud på fremtidens forbrugerelektronik, indkøbere, der bestemmer, hvad der skal stå på hylderne i butikkernes elektronikafdelinger i 2015, og journalister, der dækker det hele.

Gigantiske fladskærme og elektronik, du kan tage på Vi forventer at se masser af tablets, endnu flere fladskærme i 4K-opløsning (eller bedre) og så et væld af intelligent elektronik, man kan tage på og som kan tale sammen med ens smartphone. Det såkaldte ’internet of things’, hvor alt fra havegrillen til garagedøren er koblet på husets trådløse netværk og kan styres fra pc, tablet eller smartphone, vil også være repræsenteret i en mængde produkter.

Men mest af alt så håber vi på, at blive overrasket af produkter eller ideer, vi ikke har set før eller forestillet os. Og når vi gør, så deler vi det med læserne hjemme i Danmark.

> Læs alle nyheder fra CES 2015 her

Måske er du interesseret i ...