ophone

Send dufte over telefonen

Smartphones kan i dag sende både lyd, billeder og beskeder, og snart kan dufte tilføjes til den liste.

Der er ikke noget som duften af nybagt brød fra bageren. Det skulle måske lige være friskbrygget kaffe eller for nogen de liflige duftspor af ny bil. Lugte og dufte er noget, vi hele tiden støder på, men modsat et billede er de næsten umulige at dele med venner eller familie.

Den problematik har et hold amerikanske forskere fra Harvard University angiveligt løst ved at udvikle en cylinderformet enhed til telefoner, så det er muligt at sende dufte til din omgangskreds. Skal du sende en duft, kobler du først Ophone til telefonen og indsætter en patron på størrelse med et frimærke. Patronen kan nu opfange duftsporene, og så er det muligt at sende dem med et program på din telefon til en modtager. Modtagerens Ophone kan derefter frigive de pågældende duftspor, så modtageren kan snuse til den samme duft som dig.

Indtil videre kan patronerne genkende omtrent 300 forskellige typer af lugte, men forskerne regner med, at det antal i løbet af de kommende år vil stige til over 1000.

Offentligheden vil i februar få mulighed for at snuse til Ophonen, når universiteterne Harvard og M.I.T åbner et nyt forskningsinstitut. Her vil forskerne demonstrere opfindelsen ved at sende en elektronisk kaffeduft en tur rundt om jorden.

Måske er du interesseret i ...