SamsungBattery

Samsung laver bøjelige batterier

Elektronikgiganten Samsung har netop præsenteret to nye, fleksible batterier, der fx kan bruges i smartwatches og motionsarmbånd.

Udviklingen indenfor elektronik og teknologi går rygende hurtigt, men én kategori, der altid synes at sakke bagud er batteriteknologi. Nu ser det dog ud til, at elektronikfabrikanten Samsung kan revolutionere batteriverden.

Ved en udstilling i Korea har Samsung netop præsenteret de to fleksible batterier ”Bend” og ”Stripe”. Bend er designet til at sidde i remmen til et smartwatch eller et motionsarmbånd og giver, ifølge Samsung, op til 50 procent mere batteritid til dit ur.

Stripe er et ultratyndt batteri på kun 0,3 mm, som kan bøjes og bukkes, så det passer i næsten enhver tænkelig form. Det åbner for mange nye muligheder for de såkaldte ”wearables” – smarte, bærbare enheder.

Både Bend og Stripe er stadig prototyper, og Samsung har endnu ikke sagt noget om, hvornår vi kan forvente at se dem i butikkerne.

Måske er du interesseret i ...