farverude

Sæt en skærm på ruden

Forskere har udviklet en gennemsigtig skærm, der kan gøre dine vinduer til en skærm med tekst og billeder.

Snart er et vindue ikke længere bare en kedelig, blank glasrude i en ramme. I USA har forskere fra MIT og Harvard University nemlig færdiggjort en fleksibel skærm, der kan klistres på vinduer og vise figurer og levende billeder. Det hele bliver gjort muligt ved hjælp af små, usynlige nanopartikler, som kan reflektere et blåt lys og på den måde skabe et billede.

Forskerne regner med, at teknologien som udgangspunkt vil blive brugt i butikker og som reklameskilte, hvor teksten ofte skal skiftes. Derudover kan skærmene endnu kun vise én enkelt farve, så malerier og familieportrætter vil ikkeblive gengivet i et lidt ensformigt farvespektrum.

Hvis skærmene skal kunne vise flere farver, er der brug for plads til flere nanopartikler, og derfor vil skærmene blive uigennemsigtige, hvilket de færreste nok vil erstatte vinduerne i hjemmet med.

De amerikanske forskere er ikke de første, når det kommer til gennemsigtige skærme. Adskillige producenter arbejder med gennemsigtige skærme i alskens størrelser og former. Blandt dem er Google med brilleprojektet Glass, hvor de traditionelle brilleglas er fjernet for at gøre plads til en lille billedprojektor ved øjet.

Måske er du interesseret i ...