Robotter synger julen ind

ASUS’ nye robot kan udover at hjælpe til i hjemmet også synge og danse.

23. december 2016 af Mikkel Jacobsen

I begyndelsen af det nye år lancerer elektronikfirmaet ASUS sin nye robot i Taiwan. I sidste uge blev lanceringen fejret på en pressekonference, der blev rundet af med, at de nuttede robotter fremførte Mariah Carey-juleklassikeren All I Want For Christmas.

Robotterne får hurtigt ødelagt sangen med deres skingre stemmer, men opvejer det med charmerende dansetrin.

Robotten kaldes Zenbo, og er bygget til at være en del af et moderne smarthjem. Den kan styre ting som belysning, aircondition-anlæg, smart-tv og patruljere huset om natten. Den kan også ”lege” med husets børn ved hjælp af spil og lærerige programmer.

Den koster omkring 5000 kroner, men vil i første omgang kun være tilgængelig i Taiwan.

Måske er du interesseret i ...