Portal på Hololens gif

Sådan ser Portal ud i virkeligheden.

© KennyW

Portal til Hololens ser vildt sjovt ud

Microsofts AR-briller er stadig langt fra færdige, men der er et væld af spændende projekter undervejs til dem.

9. februar 2017 af Mikkel Jacobsen

Når dit yndlingsspil ikke får en efterfølger, kan det være nødvendigt at tage sagen i egen hånd, og det har Reddit-brugeren Kenny W i høj grad gjort. 

Han har nemlig skabt en version af det fede hovedbrudsspil Portal til Microsofts Hololens.

Forstærket virkelighed
Hololens er augmented reality-briller, og de kan placere digitale elementer i bærerens synsfelt og blande dem med virkeligheden. 

Som du kan se i videoen, er brillerne også i stand til at kende forskel på fx borde, trapper og gulve, og kuben, der smides rundt med, kan derfor lande realistisk i rummet, selvom den ikke eksisterer.

Hololens på hvid baggrund

Sådan ser Hololens ud. Brillerne er trådløse og kører på Windows 10.

© Microsoft

Microsoft Hololens er stadig under udvikling

Hololens er stadig under udvikling hos Microsoft, og det vides ikke, hvornår brillerne er klar til butikshylderne. 

Hvis du er virkelig nysgerrig efter at eje et par, kan du købe et udviklereksemplar hos Microsoft for intet mindre end 3.000 dollars (næsten 21.000 kroner). 

Måske er du interesseret i ...