nyheder/bojelig_145.jpg

Ny teknik åbner for bøjelig elektronik

Forskere har udviklet ultratynde flexible "printplader" og elektroniske kredsløb, der er billige at producere. Den nye teknik er behagelig for mennesker at bære på kroppen, mens den måler og overvåger kropsfunktioner.

Ved Smart Systems Integration Conference i Brüssel i går demonstrede forskere fra belgiske Imec og selskabets laboratorium ved Universitetet i Gent en ny proces for 3D-integration, som åbner for fleksible elektroniksystemer med en tykkelse på mindre end 60 mikrometer.

Den nye integrationsteknologi, som har fået navnet Ultra-Thin Chip Package (UTCP), gør det ifølge Imec muligt at integrere komplette systemer i en konventionel og billig flex-substrat.

Det baner vejen for billig, diskret og "bærbar" elektronik til fx målinger i forbindelse med sundhed eller overvågning kropsfunktioner.

Ved konferencen demonstrerede Imec integrationsteknologien med en prototype af en fleksibel, trådløs monitor der overvågede hjerterytme og muskelaktivitet.

Systemet bestod af en indbygget ultra-tynd chip til microcontroller og en AD–omformer (analog-til-digital), en lavenergi biopotential forstærker-chip og en radiomodtager.

Måske er du interesseret i ...