nyheder/Microsoft_183.jpg

Microsoft vil styre det digitale hjem

Windows Home Server. Det hedder den nye platform fra Microsoft, som Bill Gates søndag præsenterede på det årlige "Consumer Electronics Show" i Las Vegas.

Det er efterhånden lidt af en tradition, at Microsoft-stifter Bill Gates holder åbningstalen på det årlige "Consumer Electronics Show" i Las Vegas. Det gjorde han også søndag, hvor Gates fortalte om sine visioner for det digitale hjem. Den mest interessante nyhed fra Microsoft er lanceringen af en helt ny platform, Windows Home Server, der skal fungere som styrecentralen i det digitale hjem.

Windows Home Server kan bruges til at lagre digitale billeder, film og musik, der overføres trådløst til Vista-pc'er, Xbox-konsoller eller Zune-afspillere. Indhold kan også hentes direkte fra internettet og deles med andre over nettet. Teknisk set er Windows Home Server en variant af Windows Server 2003, og den nye platform skal primært fungere som en filserver i netværket.

Kilde: Associated Press

Måske er du interesseret i ...