Microsoft Bing
© Shutterstock

Microsoft forbedrer sine tjenester med kunstig intelligens

Microsoft afslører, at de vil forbedre flere af deres nuværende tjenester med kunstig intelligens. Blandt de nævnte tjenester er søgemaskinen Bing.

15. december 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

Microsoft vil tilføje funktioner baseret på kunstig intelligens til flere af deres tjenester, afslørede firmaet til et event om kunstig intelligens. Blandt de nævnte tjenester er søgemaskinen Bing, som er Microsofts konkurrent til Google.

Den kunstige intelligens i Bing skal gøre, at du får mere ud af dine søgeresultater. Hvis du stiller Bing et spørgsmål, som der er mere end ét svar på, vil Bing hente de svar fra hjemmesiderne og lægge dem på forsiden side om side, så du kan få det mest dækkende svar på dit spørgsmål. Den kunstige intelligens skal også bruges til forbedret billedsøgning og meget andet, som du kan læse om her.

Microsoft Bing er verdens tredjestørste søgemaskine efter Google og den kinesiske service Baidu. Alligevel står Bing kun for 8 procent af alle søgninger på verdensplan.

Bliv klogere på den digitale verden med Komputer for Alle - køb 1 nummer af bladet og få adgang til 300 smarte programmer i Fordelszonen for kun 29 kr!

Microsoft satser på kunstig intelligens

Det er ikke kun Microsofts søgemaskine, der bliver forbedret med kunstig intelligens. Også Microsoft Office og Microsofts stemmestyrede assistent Cortana bliver opdateret.

Word vil eksempelvis tilføje forkortelser til sin ordbog, som den kunstige intelligens opdager, at du bruger på dit arbejde. Kunstig intelligens vil også blive brugt til at forbedre data og grafer i Excel.

Læs også: 5 smarte tips til Word, du bare må prøve

Microsoft er nu den seneste af en lang række virksomheder til at tilføje kunstig intelligens til deres produkter. I 2017 har Apple, Huawei, Google og mange flere annonceret funktioner i deres produkter, der bruger kunstig intelligens.

> Læs alt om den nyeste teknologi her

Måske er du interesseret i ...