Car Smartphone

Kontroller bilen fra dit håndled

Hyundai er klar med en app til dit smartwatch, så du har de vigtigste funktioner lige ved hånden.

5. marts 2015

Det er ikke kun dyre superbiler som Tesla, der kan styres ved hjælp af smartphones og apps. Hyundai er med på moden og har lige udsendt en app, der gør det muligt at styre flere af bilens funktioner fra dit smartwatch.

Hyundais Blue Link system gør dig i stand til at slå centrallåsen til og fra, tænde bilen og finde den, hvis den er blevet stjålet, eller du bare har glemt, hvor du parkerede den.

Flere af Hyundais amerikanske bilmodeller har siden 2012 fået indbygget deres Blue Link system. Systemet gør også bilen i stand til at tilkalde hjælp, hvis du er ude for en ulykke, og sender dig hver måned en rapport, der fortæller dig, hvordan bilens tilstand er.

Man kan også hente Hyundais app til sin smartphone. Appen virker kun, hvis man ejer én af de biler, der har indbygget Blue Link.

Måske er du interesseret i ...