CES2014

Komputer for alle på CES

Læs alle nyhederne fra verdens største messe for elektronik i Las Vegas. Se, hvilke nye dimser og elektronik 2014 kommer til at byde på her.

De mange nye elektroniske dimser, programmer og apps, der bliver lanceret ugen igennem, vil I kunne se og læse om i de følgende numre af Komputer for alle. Men kan du ikke vente, så vil vi bringe nogle af de mest interessante nyheder her på vores hjemmeside.

Søndag startede messen, der fysisk strækker sig over en håndfuld kasinoer og det gigantiske Las Vegas Convention Center og har omkring 130.000 deltagere, med et lille smugkig for pressen.

Eventet bød kun på en håndfuld af messens mindre produkter, men gav alligevel et hint om, hvad der kan blive gennemgående temaer. To af dem er wearables og app-styring.

Wearables er en fællesbetegnelse for en lang række sensorer og andet, som vi skal have i tøjet og på kroppen. De skal blandt andet hjælpe med at holde styr på helbredet, nattesøvnen, om vi får for meget sol eller blot filme, når vi dyrker sport.

Derudover kommer vi til at se en utrolig mængde produkter, der kan tale med og styres fra din smartphone eller tablet - der er selvfølgelig også nyt til din pc, men den overskygges af telefoner og tablets.

> Læs nyhederne fra CES 2014 her

Måske er du interesseret i ...