CES 2016: BB-8

Køb din egen Star Wars-robot

CES 2016: "Star Wars The Force Awakens" har netop haft premiere, og det ses tydeligt på dette års CES, hvor vi fik en demonstration af denne lille robot fra filmen.

8. januar 2016

Javist er Sphero BB-8 et stykke fjernstyret legetøj. Men prøv lige at se videoen. Det er imponerende, som den lille runde robot bevæger sig og mindst ligeså stort et mirakel, at hovedet ikke falder af konstant. Teknikken bag Spheros BB-8 er baseret på en forholdsvis tung motor, som ”flyder rundt” i bunden af robottens krop, og holder den oprejst ligesom en væltepeter. Der er også monteret en gyro og en lille computer, som sørger for at holde motoren på plads, når BB-8 triller henover skrivebordet. Hovedet holdes af en magnet, og hele herligheden styres med en smartphone.

BB-8 kan allerede købes nu og koster i omegnen af 1.400 kroner.

Måske er du interesseret i ...