iphone5

iPhone 5 præsenteret

Længere, hurtigere og helt som forventet.

13. september 2012

Apple har præsenteret den nye model af iPhonen. Men ganske overraskende lækkede masser af information ud inden præsentationen. Apple plejer ellers at være gode til at holde kortene tæt til kroppen. Men grundet lækagen var spændingen i denne omgang ikke så stor, som den plejer at være. Forventningerne blev dæmpet af, at den eneste umiddelbart synlige forskel, i forhold til iPhone 4, er længden på 5’eren. Men der er sket en hel del under telefonens ydre.

Telefonens ydeevne har fået et væsentligt hak opad. En ny processor sikrer fart sammen med det nyeste styresystem fra Apple, iOS 6. Kameraet fået en overhaling, så det både er et af de bedste og hurtigste på markedet. Skærmen er nu i 16:9 format, eller filmformat, hvilket har givet telefonen den ekstra længde, og vægten faldet med 20 procent, selvom telefonen er blevet større. Det traditionelle Apple-stik, som er at finde på alle Apples håndholdte enheder, er blevet udskiftet med et hurtigere og bedre stik. Det har skabt lidt furore, da det desværre gør alt gammelt iPhone-udstyr ubrugeligt med det nye stik, medmindre man køber adaptere.

Pressen har taget imod den nye iPhone med blandede følelser, og kritikken går generelt på at der ikke er sket meget nyt. Det er ikke et stykke revolutionerende industrielt design, som 3’eren eller 4’eren var. Der er, kort sagt, ingen kvantespring ved 5’eren, men blot små forbedringer til hvad, der allerede betragtes som en af verdens bedste telefoner. Men hvis du ikke kan vente med at få fingrene i en, så går det løs d. 28. september i Danmark.

Måske er du interesseret i ...