ipad air

iPad-familien får nye medlemmer

En helt ny type iPad blev den 22. oktober præsenteret, da Apple løftede sløret for en række nye produkter.

Den 22. oktober præsenterede Apple en ny topmodel af virksomhedens iPad-familie. Modellen har fået navnet iPad Air og skal erstatte de traditionelle iPads, og der er tale om en slankere version med væsentligt hurtigere grafisk processor og computerprocessor.

Skærmen måler lige som forgængeren 9,7 tommer og er udstyret med Apples egen Retina-teknologi, der leverer et knivskarpt billede, mens der er skåret 20 procent fra i tykkelsen og 180 gram på vægten.

Den første iPad Air vil allerede være i danske butikker fra den 1. november, og du skal af med 3.699 kroner for den billigste model.

Apple præsenterede ved samme lejlighed en ny iPad mini med Retina-skærm. Den kan du først for at se senere i november og kommer til at koste fra 2.999 kroner.

Udover de to iPad-modeller viste Apple også nye iMacs og Macbook Pros, der er virksomhedens serie af stationære og bærbare computere.

Måske er du interesseret i ...