Ikea lancerer nu deres Trådfri som konkurrent til Philips Hue

Ikea lancerer nu deres Trådfri som konkurrent til Philips Hue

© Ikea

Ikea udfordrer Hue-pærer fra Philips

Endelig bliver der udsigt til billige, intelligente el-pærer, når Ikea får deres Trådfri elpærer på hylderne.

10. april 2017

Ikea går nu også ind i markedet for intelligente el-pærer. Ikea kalder dem Trådfri og har allerede solgt dem i en række udvalgte lande, men nu vil Ikea gå mere massivt ud i flere lande med de trådløse, intelligente, fjernstyrede el-pærer. 

Ikea har valgt at bruge den trådløse standard ZigBee Light Link, der også anvendes i Philips Hue-pærer.

Lyset styres fra mobilen

Kernen i systemet er en styringsenhed, der er forbundet til din router og som skaber sit eget trådløse net til at skabe kontakt til de intelligente el-pærer.

Der findes en app til både iOS og Android, hvor du kan styre belysningen, men det er også muligt at få en fjernbetjening, hvor man kan dæmpe lyset ved simpelthen blot at dreje på fjernbetjeningen. 

Et begyndersæt med to pærer, styringsenhed og fjernbetjening koster 599 kroner. Et tilsvarende begyndersæt fra Philips koster lige under 1000 kroner.

Måske er du interesseret i ...