Printer.jpg

Fremtidens printer er blækløs

I stedet for blæk vil printerproducenten Xerox bruge ultraviolet lys, som aktiverer en særlig type specialdesignet papir, til at lave fremtidens print.

Blækpatroner er dyre og de tørrer ind, hvis man tager lidt for længe på ferie. Men i den ikke så fjerne fremtid skal du ikke spendere store summer på blækpatroner til din printer. Printerproducenten Xerox er nemlig lige nu ved at udvikle en papirtype, der kan vise indhold uden brug af blæk - og som kan bruges flere gange. I stedet for blæk vil Xerox bruge ultraviolet lys, der skal aktivere det specialdesignede papir. Firmaet sammenligner selv teknikken med den, som benyttes i brilleglas, der kan ændre farve, når de udsættes for sollys.

Xerox' forskningschef understreger, at det ikke betyder, at teksten automatisk falmer, når den udsættes for sollys. Det er nemlig kun lysstyrker af en speciel styrke og på en bestemt bølgelængde, der kan aktivere papiret. Der er dog et stykke vej endnu, inden vi ser den nye papirtype på markedet. I øjeblikket kan forskerne hos Xerox påføre tekst på et stykke papir; slette det samt genbruge det samme papir 50 gange. Men teksten falmer kort efter, og efter 24 timer er papiret igen blankt.

(Kilde: The Future of Things)

Måske er du interesseret i ...