nyheder/dell_lcd_145.jpg

Endelig ægte farver på TV

Den tv-skærm du kigger på idag, viser bare en brøkdel af farvespektret i den virkelige verden. Det vil schweiziske forskere nu ændre.

Ved Swiss Federal Institute i Zürich arbejder et forskerteam på højeste tryk for at udvikle fremtidens billedsystem. Målet er, at få en skærm til at vise det forskeren Manuel Aschwanden kalder virkelige farver. Teknikken kaldes "electrically tunable diffraction gratings", eller bare ETDR, og baserer sig på tusindvis af små prismer som kontrolleres af avanceret software.

Forskerteamet hævder, at teknologien kan bruges til at få pc-skærme til at vise ligeså gode billeder som LCD-TV i topklasse. Dagens LCD-skærme bruger i princippet den samme teknik som de gamle billedrørsbaserede skærme, som ved hjælp af grundfarverne rød, grøn og blå laver forskellige farvenuancer. Resultatet er, at farverne ikke bliver naturlige. Med ETDR bliver farverne lavet på en meget mere nuanceret skala, og det optiske system kan sammenlignes med persienner, som gradvis åbner og lukker for hver enkelt farvenuance.

Ulempen ved den schweiziske landvinding er, at teknikken kræver meget strøm. I begyndelsen måtte der tusindvis af volt til en enkelt skærm, mens det nu er reduceret til 300 volt.

Måske er du interesseret i ...