Typing

Din tastemåde bliver dit kodeord

Forskere på Berlins tekniske universitet har opdaget, at vi alle taster helt forskelligt, når vi skriver på et tastatur. Den viden kan nu bruges til at lave unikke kodeord.

3. maj 2011

Stort set hver tjeneste du bruger på internettet kræver et kodeord, som du skal huske på - og bruger du samme kode alle steder går du på kompromis med sikkerheden. Heldigvis kan en ny opdagelse snart gøre dig uafhængig af de mange forskellige passwords. Forskere fra Berlins tekniske universitet har nemlig sammen med forskere fra Ben Gurion Universitetet i Israel udviklet software, som kan genkende den måde hver af os skriver på. Programmet skal først lære brugernes tasteadfærd ved at du skriver nogle sætningers tekst, og vil derefter kunne afgøre, om du selv skriver, når du skal logge ind på en tjeneste. Forskeren Niklas Kirschnik udtaler til tyske Futurezone, at metoden er ligeså sikker som et fingeraftryk.

Den smarte metode, som endnu ikke er færdigudviklet virker dog kun, når du bruger samme type tastatur, som du har oplært programmet i - og altså ikke hvis du pludselig skifter til et virtuelt tastatur på fx en tablet.

Måske er du interesseret i ...