nyheder/DrugDelivery01.jpg

Blækprintere skal udskrive medicin

HP indgår samarbejde med irsk medicinalfirma om at udvikle HP´s printerteknologi til at udskrive intelligente plastre, der kan indeholde medicin.

Hvis du går og tror, at en blækprinter kun kan bruges til at sende skærmens tekst og billeder ud på papir, tager du fejl. Printerproducenten HP har nemlig helt andre planer med teknologien bag deres printerpark.

Virksomheden har netop indgået et samarbejde med det irske medicinalfirma Crospon, som vil anvende HP’s printerteknologi i et intelligent plaster. Ideen er, at plasteret, som indeholder avanceret elektronik og mellem 400 og 1000 mikroskopiske nåle, skal programmeres til automatisk at dosere og indsprøjte medicin på patienter – på samme måde som en blækprinter med sine dyser sprøjter farver på et A4-ark.

De to firmaer har allerede en prototype klar, og samarbejder nu om et endeligt produkt, der formentlig kan sendes på markedet inden for de næste tre år.

Måske er du interesseret i ...