3-logo

84 Mbit i sekundet på mobilnettet

Det vil snart blive muligt for 3-mobilkunder i Sverige og Danmark at surfe på et 3G-netværk med op til 84 Mbit i sekundet.

27. januar 2010

En aftale mellem svenske Ericsson og den skandinaviske afdeling af mobiloperatøren 3 betyder at der snart vil blive udrullet et nyt, og hurtigt, 3G-netværk i både Danmark og Sverige.

Selvom 3 allerede tilbyder hastigheder på op til 21 Mbit i sekundet, skal det nye 3G-netværk efter sigende kunne tilbyde hastigheder på helt op til 84 Mbit i sekundet. Fire gange hurtigere end deres nuværende tilbud.

I løbet af året skal de danske mobilselskaber byde på frekvenser, der er velegnede til et mobilnet med den lynhurtige LTE-teknologi, der af mange ellers forventes at bringe de mobile bredbåndshastigheder op på et nyt plan, hastighedsmæssigt. Nu lader det til at 3 er kommet teknologien i forkøbet, med deres nye aftale i hus.

”Vi var de første til at lancere turbo 3G i Norden, og nu er vi også først i planerne om verdens hurtigste 3G-netværk. Vores skandinaviske kunder er sofistikerede brugere med høje krav i forbindelse med mobile bredbåndstjenester,” fortæller Peder Ramel, der er chef hos 3 Skandinavien til ComOn.dk.

Auktionen af frekvenserne blev ellers udsat efter at 3 kommenterede at gamle selskaber var favoriserede og at selskabet ikke havde fået afklaret en gammel sag omkring omfordeling af frekvenser i det net, der i dag bruges til traditionel mobiltelefoni

Udrulningen af det lynhurtige netværk vil påbegynde i løbet af årets første kvartal.

Måske er du interesseret i ...