nyheder/necbatteri.jpg

Ny batteriskandale

IBM og Lenovo tilbagekalder nu mere end en halv million notebook-batterier, der er solgt mellem februar 2005 og september 2006.

Det er ikke let, at være ejer af en bærbar computer for tiden. Nu er endnu en sag om potentielt farlige batterier kommet til verden efter en hændelse i den internationale lufthavn i Los Angeles, hvor en Thinkpad T43-computer fra Lenovo brød i brand. - I sjældne tilfælde kan Sony-batterierne blive meget overophedede, fortæller Lenovo, der nu tilbyder sine kunder gratis batterier som erstatning for de tilbagekaldte.

Tilbagekaldelsen sker efter at Apple, Dell og Toshiba har valgt at tilbagekalde mere end en halv million Sony-batterier til bærbare computere. Lenovo anslår, at mellem fem og 10 procent af de ThinkPad-computere, der er solgt i det sidste halvandet år, er berørt af tilbagekaldelsen. Lithium-ion-batterierne er solgt i perioden fra februar 2005 til september 2006.

Måske er du interesseret i ...