NemID-nøglekortet

Der er nye tider på vej for NemID.

© Nets

Store ændringer på vej til NemID

Den digitale signatur skifter navn og bliver nemmere at bruge.

23. marts 2017 af Mikkel Jacobsen

NemID skifter navn til MitID, når et nyt og forbedret system er oppe at køre i 2019 eller 2020. Det meddelte Digitaliseringsstyrelsen onsdag formiddag. 

Planerne er endnu på et meget tidligt stadie, men i et interview med Berlingske løfter direktør for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, lidt af sløret for det nye system.

Log på med fingeraftryk

MitID vil kunne de samme ting, som NemID kan i dag, men der vil i højere grad blive tænkt i løsninger, der passer ind i en mobil hverdag. 

Det nuværende papkort vil ikke blive aflivet, og i stedet suppleres det af fx biometriske løsninger som fingeraftryksscanning.

Fleksibilitet

Målet er også, at MitID skal være mere fleksibelt at bruge. Der behøver ikke at være den samme sikkerhedsløsning på alle tjenester:

”Lige nu bruger vi samme høje sikkerhedsniveau til alt, men det er måske ikke nødvendigt til ting som fx Forældreintra. Vi håber, at kunne gøre det lettere at logge på ikke-personfølsomme steder,” siger Lars Frelle-Petersen til Berlingske.

Måske er du interesseret i ...