NemID

Nets advarer imod bølge af snydere

Så er den gal igen: Nets advarer danskere imod e-mails, sms’er og telefonopkald, der udgiver sig for at være fra Nets, Microsoft, NemID eller Visa/MasterCard.

31. maj 2016 af MAR

En regulær bølge af snyde-mails, -sms’er og -opkald skyller for tiden ind over Danmark. Det drejer sig om de irriterende phishing-tyve, der kan få fingrene langt ned i din bankkonto, hvis du ikke passer på.

Phishing-forsøg kan være svære at gennemskue, hvis du ikke ved, hvad du skal kigge eller lytte efter. Har du først lært, hvad du skal være opmærksom på, kan du dog hurtigt spotte en snyder.

Spot en svindler

De svindlere, der for tiden kontakter danskerne, udgiver sig for at være fra Nets, Microsoft, NemID, Visa/MasterCard eller endda din bank. Telefonopkaldene kommer ofte fra engelsktalende personer, imens snyde-mails og -sms’er oftest er skrevet på dansk. En nem måde at gennemskue falske mails og sms’er på, er dog at de ofte bruger ”ae” i stedet for ”æ”, ”oe” i stedet for ”ø” og ”aa” i stedet for ”å”.

Skulle du stadig være i tvivl om, om der er tale om snyd, kan du også genkende tyvene på deres hensigter: Både mails, sms’er og opkald vil forsøge at få dig til at dele følsomme oplysninger som fx netbankkonti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR eller endda at dele et billede af dit NemID nøglekort.

Alle disse oplysninger vil Nets, Microsoft eller din bank aldrig bede om, og kan misbruges groft, hvis de havner i de forkerte hænder. Nets gør særligt opmærksom på, at du aldrig må dele dit NemID nøglekort med nogen andre.

Nets giver desuden følgende råd

Hvis du modtager e-mailen eller sms'en, skal du:

  • Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata
  • Videresende den til Nets' phishing-analyse afdeling, [email protected] (valgfrit)
  • Slette den!

Hvis du modtager et telefonopkald, skal du:

  • Undlade at opgive nogen form for personlige oplysninger
  • Afbryde forbindelsen Har du allerede opgivet dine personlige data, skal du hurtigst muligt kontakte din bank og sørge for at få spærret den/de konti eller det/de betalingskort, du har afgivet oplysninger om.

> 10 tips til NemID

Måske er du interesseret i ...