Mp3afspiller.jpg

Musikafspillere øger arbejdskvaliteten

Flere og flere arbejdspladser forbyder brug af musikafspillere på jobbet. Men det er et dumt og unødvendigt skridt, siger den engelske avis The Guardian, som har allieret sig med et rådgivningsfirma.

I bussen. På cyklen. I fitnesscenteret. I stort set alle situationer ser man i dag mennesker, som forsøder øjeblikket med lidt musik i ørerne. Det gælder også på arbejdspladsen. Og den situation er faldet mange arbejdsgivere for brystet. I England har hele 30 procent af landets virksomheder således forbudt brugen af musikafspillere på arbejdspladsen, fordi de mener, at musikken forstyrrer de ansattes koncentration.

Det er dog et dumt og unødvendigt skridt, siger avisen The Guardian. Avisen har talt med et rådgivningsfirma, som tværtimod mener, at musikafspillere kan være med til at få de ansatte til at slappe bedre af og dermed blive mere kreative. Firmaet bygger sin mening på, at mange i dag arbejder i åbne kontorlandskaber med megen larm - og her kan musikafspillere ifølge rådgivningsfirmaet fungere som et glimrende virtuelt enmandskontor. Gad vide om de engelske arbejdsgivere svarer igen og siger, at det bare er en sang fra de varme lande.

Måske er du interesseret i ...