msurfacert

Microsoft sagsøgt for talfusk

Microsoft er endt på anklagebænken for at tilbageholde skuffende salgstal for deres første tablet Surface RT.

Der er blevet langet langt færre Surface RT’er over disken, end Microsoft havde håbet på, da de sidste år sendte deres første tablet på gaden. Det skuffende salg førte til en nedskrivning på fem milliarder kroner og store tab for aktionærerne, der nu hiver it-giganten i retten, fordi de føler sig ført bag lyset.

Anklagen lyder, at Microsoft i flere måneder tilbageholdte oplysninger om lave salgstal, og investorer derfor ikke var forberedt på den store og uventede nedskrivning, så de ikke i tide kunne sælge aktier og undgå et tab på hele 11 procent.

Retssagen skal nu afgøre, om Microsoft bevidst har valgt ikke at fortælle investorerne om Surface RT’s skuffende præstationer. Indtil videre hænger anklagen i en tynd tråd, fordi der skal være åbnelyse beviser på, at virksomheden har fusket med tallene.

Microsoft har kun solgt 1,7 millioner Surface RT og Pro tablets de første otte måneder efter lanceringen, mens Apple solgte 14,6 millioner iPads i løbet af et enkelt kvartal.

Måske er du interesseret i ...