nyheder/laas_145.jpg

Masser af bærbare bliver stjålet

Hvert år forsvinder 637.000 bærbare pc’er fra amerikanske lufthavne.

2. juli 2008

Du bør tænke dig om to gange, før du tager den bærbare med på ferie. I hvert fald hvis rejsen går til Guds eget land. Og hvis den alligevel skal med, skal den gemmes godt ned i bagagen.

Det gode råd stammer fra en undersøgelse foretaget af Ponemon Institute, som kunne oplyse, at hele 637.000 bærbare pc’er fordufter i amerikanske lufthavne hvert år. De fleste forsvinder ved sikkerhedskontrollen, hvor den bærbare som bekendt adskilles fra den øvrige håndbagage, og er et let bytte for uærlige sjæle.

Kun 35 procent af de forsvunde computere dukker op igen. Undersøgelsen er blevet til på foranledning af Dell, som for nylig meldte ud, at de vil bruge GPS-teknologien til at lokalisere stjålne Dell-produkter.

I Komputer for alle nummer 12, der udkommer midt i august, kan du læse en større artikel om, hvordan du sikrer din bærbare computer.

Måske er du interesseret i ...