nyheder/kina_145.jpg

Kina har problemer med internetafhængige

Internetafhængighed er et stigende problem i Kina. Nu har kinesiske læger officielt defineret internetafhængighed som en lidelse.

Hvis du er kineser og bruger seks timer eller mere om dagen online, og har mindst et af de følgende symptomer, så bliver du diagnosticeret som internetafhængig. Symptomerne er søvnbesvær, koncentrationsproblemer, længsel efter at være online, irritation, og psykisk eller fysisk ubalance.

Ifølge en rapport fra Xinhua News Agency, så udviser ti procent af Kinas 253 millioner internetbrugere en vis form for afhængighed til mediet. 70 procent af dem er unge mænd. At blive "hooked" på internettet har været et anerkendt problem i det kinesiske samfund siden 2005. Det var også året, hvor den første klinik til Internetafhængighed blev åbnet i Beijing. Symptomerne på internetafhængighed er de samme, som man ser hos stofmisbrugere.

Kina har også såkaldte "boot-camps", der skal hjælpe misbrugere af med deres afhængighed. En boot-camp er en militærlejr, hvor de rehabiliteres med stor effektivitet. Ved hård diciplin, forsøger man at få de internetafhængige til at ændre vaner.

Måske er du interesseret i ...