nyheder/iTunes.jpg

Japansk iTunes succes

Kun fire dage efter opstarten i Japan er Apples online-musikbutik iTunes blevet benyttet en million gange.

Sidste torsdag åbnede iPod producenten Apple sin online-musikbutik iTunes i Japan. Allerede fire dage efter kunne iTunes Japan melde, at en million sange var blevet hentet via butikken. Japan står hermed for den hurtigste og mest succesfulde lancering af de i alt 20 lande, hvor iTunes har butikker. I USA tog det en uge at opnå samme resultat.

Det er ikke muligt at få oplyst salgstallene for iTunes i Norden, men på verdensplan rundede iTunes 500 millioner downloads for mindre end en måned siden.

Måske er du interesseret i ...