Googlesøgning

Hvad googlede vi mest i 2017? Få svaret her. 

© Shutterstock

Hvad søgte vi mest på i Google i 2017?

Google har lavet deres årlige liste over de ting, som vi har søgt mest på i år. Listen tegner et godt billede af, hvad vi har haft på hjerte i 2017.

14. december 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

Danskerne vælger i høj grad at søge på Google, når vi søger oplysninger i dagligdagen. Om det det handler om underholdning, viden eller nyheder, så er Google en nem adgang til nye oplysninger.

Nu har Google udgivet sin årlige opdatering om, hvad vi har søgt særligt meget på i det forløbne år.

Hvis du vil være mere effektiv, når du søger i Google, finder du 3 lette tips her. 

Underholdning dominerer på Google

Listen over vores søgninger domineres i høj grad af vores hang til underholdning. 

Filmen "It", som ligger på førstepladsen, er genfortællingen af Stephen Kings kendte gyser fra 1986, som fik en overvældende positiv modtagelse af både anmeldere og biografgængere. 

Den norske kultserie Skam hitter også, ligesom den gode gamle tv-serie Matador bliver googlet ofte.

På listen finder vi desuden kunstneren Ed Sheeran, der også er Spotify’s mest streamede kunstner i 2017. Apples iPhone 8 og X ligger ligeledes i top 10 både i Danmark og i hele verden. 

Mest googlede ord i Danmark

  1. It
  2. Skam
  3. Fidget spinner
  4. Matador
  5. Royal Arena
  6. iPhone 8
  7. Ed Sheeran
  8. Marcus og Martinus
  9. VM håndbold
  10. Peter Madsen

Mange gode spørgsmål

Nogle gange vil vi gerne have et direkte svar. Google har derfor også lavet en liste over de spørgsmål, vi stillede søgemaskinen mest i 2017. 

Her har kommunalvalget sat sit tydelige spor med ”Hvem skal jeg stemme på” som det mest søgte spørgsmål.

Slim har tilsyneladende været populært i 2017, da "Hvordan laver man slim?" ikke kun er på tredjepladsen over mest stillede spørgsmål i Danmark, men faktisk det mest stillede spørgsmål i hele verden.

Du kan se alle Googles lister her. 

Mest googlede spørgsmål i Danmark:

  1. Hvem skal jeg stemme på?
  2. Hvordan bliver vejret?
  3. Hvordan laver man slim?
  4. Vild med dans hvem røg ud?
  5. Hvornår spiller Caroline?
  6. Er jorden flad?
  7. Hvad er stråling?
  8. Hvad betyder despacito?
  9. Hvor meget forbrænder man?
  10. Hvornår kommer iPhone 8?

Måske er du interesseret i ...