nyheder/hackpc.jpg

Hacker kidnapper dokumenter

En hacker forsøger at presse penge af internetbrugere ved at kryptere dokumenter på ofrenes harddiske og kræve løsepenge for at give adgang til dem igen.

Giv mig 200 dollars eller vink farvel til jeres dokumenter! Sådan lød beskeden til en amerikansk virksomhed, efter at en hacker havde været på spil på virksomhedens computere.

Hackeren skaffede sig adgang til computerene og krypterede dokumenter, så virksomheden ikke kunne komme til at læse dem. Samtidig havde han lagt en lille tekstbesked, hvori han krævede, at virksomheden indbetalte 200 dollars (cirka 1200 kroner) på en konto, for at få den nødvendige kode til at fjerne krypteringen.

Krypteringen var ikke særlig avanceret, og det var forholdsvis nemt for det amerikanske it-sikkerhedsfirma Websense at skaffe adgang til dokumenterne igen. Alligevel advarer Websense om, at metoden kan bruges igen med større held, hvis dygtigere hackere begynder at bruge den samme idé.

Måske er du interesseret i ...