nyheder/s-tog183.jpg

Gratis internet i S-togene fra 2010

Nu er det snart slut med at spilde tiden i S-toget på vej til og fra arbejde. I 2010 bliver det muligt at gå på nettet gratis, når du kører i togene.

1. maj 2009

DSB har tidligere på året sammen med TDC lanceret internet i togene på strækningen mellem Århus og København, men med en pris på 30 kroner for 30 minutters brug er ordningen ikke særlig attraktiv. Særligt ikke sammenlignet med Arrivas helt gratis internet på de jyske strækninger. Attraktivt er til gengæld et nyt samarbejde med firmaet Gratis Danmark, som til næste år skal munde ud i helt gratis internet i de københavnske S-toge. Du må dog finde dig i en lille reklamestribe i toppen af browseren, hvilket nok er til at overleve.

Gratis Danmark udstyrer samtidig S-togene med tv-skærme, der viser nyheder og reklamer i aftalen, der har en værdi af 300 millioner kroner.

Måske er du interesseret i ...