Nutella

Grænsehandel kommer på nettet

Danske butikker frygter et boom i grænsehandel på nettet, efter at Skatterådet har meddelt, at handlen er helt lovlig.

27. november 2015

Så er der godt nyt til dig, der er træt af at køre hele vejen til Tyskland for at købe Nutella: Skatterådet har slået fast, at onlinebutikker gerne må sælge varer med tysk afgift til danskere fra deres lager i Tyskland, så længe butikken ikke selv bistår med transporten – men de må gerne give generelle informationer om fragtpriser.

Dansk Erhverv mener, at det kan være en bombe under dansk dagligvarehandel, hvis danske kunder kan få leveret varer med tyske og svenske afgifter direkte til døren. Det skriver Finans.dk

Skatterådet understreger dog, at kunden stadig skal sørge for at betale punktafgift af varer som øl, vin, tobak, benzin, kaffe og chokolade.

Måske er du interesseret i ...