ChanZuckerberg

Giver 315 milliarder til velgørenhed

Mark Zuckerberg, grundlægger af Facebook, har valgt at donere 99 procent af sine aktier i Facebook til velgørenhed. I skrivende stund svarer det til cirka 315 milliarder kroner.

Ikke nok med, at Mark Zuckerberg og hans kone Priscilla Chan præsenterede deres nyfødte datter i åbent brev på Facbook – de annoncerede også, at de ville donere 99 procent af deres Facebook-aktier til deres nystartede selskab, Chan Zuckerberg Initiative, der vil fokusere på velgørenhed.

Pengene fra aktierne vil blive udbetalt til Chan Zuckerberg Initiative i mindre portioner i løbet af en årrække. Chan Zuckerberg Initiative vil arbejde for at ”Udvikle menneskeligt potentiale og fremme lighed”.

Idéen med Chan Zuckerberg Initiative er ikke ulig Microsofts grundlægger, Bill Gates’, og hustrus velgørenhed via fonden Bill and Melinda Gates Foundation. Zuckerberg og Chans donation er en af de største i verdenshistorien.

Måske er du interesseret i ...