Free Software Foundation Logo

Flash skal kvæles på Youtube

Nonprofit organisation Free Software Foundation opfordrer Youtube-ejeren til skubbe Flash af banen med en ny gratis service.

22. februar 2010

Nonprofit organisationen Free Software Foundation, der promoverer fri software til computere har sendt et åbent brev til Google, som følge af internetgigantens overtagelse af firmaet On2 Technologies og dets videoformat, VP8. De mener, at Google bør skifte Flash ud med VP8-formatet på Youtube, og samtidigt åbne det i et frit format uden licensafgifter. På den måde kan Google befri verden for de patenterede og proprietære formater som H.264 og Flash, hedder det ifølge brevet fra Free Software Foundation.

I brevet kommenteres det, at Google befinder sig i en stærk og unik position. Dels fordi de ejer verdens største videosite, Youtube, men også fordi de nu ejer VP8-formatet, der er et codec (en komponent som behandler/tolker data – fx MP3 eller wmw-formater) stærkt nok til at konkurrere med andre formater.

Youtube bruger Flash i dag, men der er brug for et frit og åbent format, mener Free Software Foundation, der i brevet gør det klart at de mener det vil være en stor fejl, ikke at frigive formatet, og at det ikke at frigive det, kun vil bevise at Google ikke ønsker frihed på nettet, men dominans. De mener, at Google kan og bør levere et åbent format, med VP8, og foreslår samtidigt, at der sendes et stærkt signal til verden, ved at udskifte Flash med VP8 på Youtube.

Organisationen ønsker at afskaffe Flash helt, og henviser til det faktum, at Apple ikke vil bruge Flash på iPod og iPad, da de hele tiden har hævdet, at Flash bruger for mange ressourcer og kører for dårligt på Mac-platformen.

Youtube eksperimenterer allerede med en Flash-fri version af tjenesten, men her benyttes en anden patenteret videocodec, H.264. Det er ikke løsningen, mener altså Free Software Foundation, som i deres brev forklarer, at de alle ønsker at Google gør den rigtige ting, og ikke kun tænker på profit.

Måske er du interesseret i ...