nyheder/firefox100.jpg

Firefox runder 100 millioner

Knapt et år efter lanceringen er den nyeste version af internetbrowseren Firefox blevet downloadet 100 millioner gange.

Folkene på Mozilla Foundation, som står bag internetbrowseren Firefox, kan nu forberede sig på en stor fødselsdagsfest for den sidste nye version af Firefox. Knapt et år efter lanceringen er browseren nu blevet hentet mere end 100 millioner gange på nettet.

Der er dog ikke ensbetydende med, at Firefox har 100 millioner daglige brugere verden over. Tallet viser blot, hvor mange personer, som har været interesseret i browseren. Alligevel er det nok til at sikre browseren en anden plads på markedet, hvor Internet Explorer fra Microsoft fortsat er den absolut mest anvendte internetbrowser.

Måske kan Firefox allerede om 12 måneder igen fejre et lignende jubilæum. En ny version 1.5 af Firefox skulle ifølge Mozilla Foundation være lige på trapperne.

Måske er du interesseret i ...