Elektroniske fingeraftryk

Politiet i England tester lige nu en håndholdt scanner, der kan tjekke folks fingeraftryk på stedet. Samlet tager en undersøgelse kun 15 minutter.

I fremtiden behøver politiet ikke længere, at tage deres "kunder" med på politistationen for at få taget fingeraftryk. I hvert fald tester politiet i England lige nu en elektronisk scanner - som ikke er meget større end en håndholdt computer - der kan aflæse folks fingeraftryk. Resultatet af aflæsningen bliver med det samme sendt til en database, der indeholder over seks millioner fingeraftryk, via GPRS-nettet.

Samlet tager det cirka femten minutter at tjekke, om en person er den, han giver sig ud for at være, samt at få tilsendt eventuelle oplysninger fra strafferegisteret. Og det er netop tidsfaktoren, der er grund til, at politiet i øjeblikket tester scanneren, som har en præcisionsgrad på 95 procent. Normalt tager det nemlig op til tre timer, at få tjekket en persons fingeraftryk - ikke mindst på grund af transporttid til politistationen.

Måske er du interesseret i ...