Smartphone alarm

Derfor snoozer du i 9 minutter

Hvorfor er snooze-timeren typisk ni minutter? Forklaringen skal findes i 1956, da et mekanisk vækkeur blev lanceret.

19. oktober 2016 af Christian Slot

Din telefon eller vækkeur har en snooze-funktion, der som standard udsætter den irriterende alarmlyd i ni minutter.

Men hvorfor lige ni minutter?

Vi skal tilbage til 1956 til tiden før de elektroniske ure gjorde sit indtog. General Electric lancerede vækkeuret 7H241. Et mekanisk vækkeur.

Vækkeuret var specielt, fordi det havde en snooze-funktion, der udsatte den uundgåelig vækning. Udfordringen for ingeniørerne var, at det ekstra tandhjul til snooze-funktionen skulle passe ind i de eksisterende tandhjul.

Ni eller 10 minutter? Ingeniørerne skulle grundet urværkets mekaniske begrænsninger vælge enten cirka ni minutter eller lidt over 10 minutter. Men da man frygtede, at syvsoverne ville falde i dyb søvn igen, faldt snooze-intervallet på ni minutter.

Blot få år efter ramte digitalurene markedet, og selvom designerne frit kunne vælge et hvilket som helst minuttal, var det opfattelsen, at ni minutters-intervallet var standard.

> Læs her om det intelligente vækkeur der informerer dig vejret, trafikken og mere

Måske er du interesseret i ...